En særlig indsats for børn og unge uden for skolefællesskabet
Vi tilbyder en målrettet og fleksibel indsats til børn og unge, der i en periode har stået uden for det almindelige skoletilbud. Fælles for dem er, at de oplever mistrivsel og har mistet forbindelsen til både skole og sociale fællesskaber – ofte efter længerevarende skolefravær og komplekse udfordringer.
Indsatsen foregår udenfor hjemmet i særligt tilrettelagte læringsmiljøer, hvor trivsel, udvikling og relationer er i centrum. Her arbejder vi med at genetablere motivation, opbygge selvtillid og skabe nye veje tilbage til deltagelse – i skole, fællesskab og i eget liv. Vi møder barnet eller den unge med respekt for deres tempo, behov og historie. Gennem meningsfulde aktiviteter og projektforløb kombinerer vi læring, trivsel og personlig udvikling – i overskuelige og trygge rammer, hvor struktur og fleksibilitet går hånd i hånd.
Medinddragelse er en bærende del af vores tilgang. Barnets, den unges stemme og oplevelse er afgørende for, at vi sammen kan skabe ejerskab og fremgang. Ingen forløb er ens. Vi tilpasser indsatsen efter den enkeltes ressourcer og mål – med fokus på både sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige aspekter. Vi arbejder med sociale færdigheder, selvforståelse og mentalisering – og skaber trygge rum for personlig og relationel udvikling.
Vi tror på, at stærkt samarbejde skaber de bedste forløb. Derfor er forældre og netværket omkring barnet, den unge en aktiv del af indsatsen – gennem pædagogisk sparring, støtte og koordinering med skole og øvrige aktører.
Vi står altid til rådighed for en dialog om hvordan vi kan støtte op om skoleproblematikken. Vi kan ligeledes sende jer vores beskrivelse af vores tilbud, så i kan få en større viden dels om tilbuddet og vores tilgang.