Velkommen til Broen

Broen – en støtteindsats til børn og unge med skoleværin

Broen er en central del af Curea, som tilbyder specialiserede og støttende indsatser til kommuner. Som ekstern leverandør tilbyder Curea rådgivning, vejledning samt støtte- og behandlingsindsatser i henhold til Barnets lov §32, herunder ydelser som familiebehandling, kontaktpersonsopgaver og praktisk pædagogisk støtte. Derudover tilbyder vi afløsning i hjemmet samt aflastning jf. BL §90, jf. serviceloven §84, stk. 1.

 Broen er et trygt rum for børn og unge, der står udenfor skolefællesskabet og oplever mistrivsel. Vores indsats foregår udenfor hjemmet, hvor aktiviteterne finder sted i særligt tilpassede lokaler. Her skaber vi en læringsarena, der er skræddersyet til det enkelte barn, unges behov, situation og funktionsniveau. Gennem aktiviteter, der kombinerer læring og personlig udvikling, fokuserer vi på at fremme personlig vækst i et trygt og struktureret miljø.

Det primære formål med indsatsen er at genopbygge børn og unges trivsel og hjælpe dem tilbage til et positivt fællesskab, som styrker deres sociale færdigheder og nysgerrighed. Vi fokuserer på at skabe de bedste betingelser for deltagelsesmuligheder ved at tilpasse mulighederne til den enkeltes unikke behov, ressourcer og forudsætninger. Vores tilgang er fleksibel og målrettet, så vi sikrer, at alle får mulighed for at finde deres vej i fællesskabet. Gennem støtte og opmuntring arbejder vi på at opbygge deres tro på sig selv, styrke deres sociale relationer og hjælpe dem med at genfinde deres vej tilbage til skolefællesskabet.

Dette sker gennem målrettet pædagogisk støtte og social træning i strukturerede og fleksible rammer gennem aktiviteter og projektbaseret forløb. Det er afgørende at inddrage barnet, den unge i planlægningen af forløbet, da deres stemme er central for, at vi sammen kan opnå succes. Medinddragelse spiller en væsentlig rolle i at fremme deres personlige udvikling, styrke engagementet og øge deres selvværd gennem et øget ejerskab.

Vi ser hvert barn og ung som unik med egne behov og potentialer. Vi har altid fokus på tillid, små succeser og vedvarende fremgang – altid i barnets og den unges eget tempo. Vi arbejder tæt sammen med barnet, familien og de fagprofessionelle omkring dem for at skabe individuelle forløb, der danner et stærkt fundament for udvikling og trivsel. For at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats tilbyder vi familien pædagogisk rådgivning, der giver forældrene både ro og støtte gennem forløbet, samtidig med at vi koordinerer samarbejdet med netværket omkring familien, herunder skolen og børne- og ungerådgiveren.

Vejen til personlig og social udvikling

I Broen arbejder vi ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i barnets, den unges individuelle ressourcer, udfordringer og behov. Vi ser hvert barn og ung som unik med egne styrker og potentiale. Vores fokus er at arbejde systematisk og målrettet på at genopbygge tillid, tryghed og motivation, så børnene, de unge gradvist kan vende tilbage til skolefællesskabet med fornyet energi og selvtillid.

Som led i indsatsen anvender vi aktivitetslokaler, der understøtter udviklingen af de kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at kunne indgå i en skolekontekst. Lokalerne giver mulighed for aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers behov og motivation, og skaber rum for både individuelle og fælles aktiviteter. Her kan børnene og de unge etablere relationer på deres egne præmisser, enten i små grupper eller gennem projektbaserede aktiviteter.

I hvert forløb arbejder vi med både sociale og personlige mål for at sikre en helhedsorienteret tilgang til barnets, den unges udvikling. Vi skaber et trygt og støttende miljø, hvor barnet eller den unge kan udvikle sociale relationer og kompetencer. Gennem aktiviteter i mindre fællesskaber får de unge mulighed for at træne deres sociale færdigheder og øge opmærksomheden på sociale dynamikker. Dette skaber et trygt rum, hvor børnene og de unge kan øve sig i at skabe relationer, kommunikere og samarbejde med jævnaldrende, samtidig med at de opbygger tillid til sig selv og andre.

En vigtig del af vores tilgang er at arbejde med mentalisering, hvor vi hjælper barnet, den unge med at forstå deres egne reaktioner, følelser og handlinger. Dette fremmer en større forståelse af deres egne ressourcer og udfordringer, hvilket understøtter arbejdet med personlig udvikling, selvindsigt og relationelle færdigheder. Balancen mellem struktur og fleksibilitet er afgørende. Derfor er kontinuerlige vurderinger og justeringer af indsatsen en vigtig del af arbejdet i Broen, så den enkelte kan udvikle sig i sit eget tempo og med den nødvendige støtte.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge med særlige behov og komplekse problemstillinger. Fælles for dem, der er tilknyttet brobygningsindsatsen ”Broen“ er, at de har været udenfor skoletilbud i længere tid og har mistet tilknytningen til både skole og fællesskab. Dette betyder, at barnet, den unge har udviklet fuld skolevægring og er sygemeldt. Deres skolegang har ofte været præget af psykisk mistrivsel samt sociale og faglige udfordringer, som har forhindret dem i at indgå i sociale sammenhænge.

Mange af disse børn og unge har udviklet undgåelsesstrategier, som f.eks. at isolere sig, hvilket gør det svært at genopbygge tilliden og motivationen for skolegang og deltagelse i klassefællesskabet. Deres tidligere erfaringer med skolegang er ofte præget af nederlag, frustration og følelsen af utilstrækkelighed, hvilket gør det svært for dem at finde mening med skolegangen. De føler sig ofte ikke mødt eller forstået af det eksisterende skolesystem.

Pædagogiske faser i forløbet

Indsatsen opdeles i forskellige faser, der hver især er målrettet til at sikre en kontinuerlig og helhedsorienteret udvikling hos barnet/den unge og deres familie. Hver fase understøtter de specifikke behov, der opstår i den enkelte situation, og tilpasses løbende for at sikre, at indsatsen er effektiv og målrettet. Faserne understøtter en systematisk evaluering og justering, hvilket gør det muligt at opretholde kvalitet, stabilitet og udvikling gennem hele forløbet. Arbejdet i faserne er bygget op omkring de anbefalinger, der er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen. Vi har særligt fokus på anbefalingerne, der vedrører den nære kontekst til barnet/den unge og deres familie #3.

img

(Social-og Boligstyrelsen, 2023)

Faserne er inddelt, som følger:

img

Visitation og tilpasning af pakker

Når der visiteres til Broen, opdeles indsatsen i pakker, som tilpasses barnets eller den unges udviklingsniveau og selvhjulpenhed. Denne opdeling sikrer, at hver indsats er målrettet og tilpasset individuelle behov. Alle pakker omfatter minimum 10 timer om ugen jf. undervisningspligten i folkeskoleloven.

img