Læs mere om skolevægring
Når vi taler om skolevægring
Når vi taler om skolevægring er der oftest tale om komplekse problemstillinger der kalder på en målrettet og specialiseret indsats med blik for både barn, familie og skole. Barnet eller den unge med skolevægring er oftest følelsesmæssigt påvirket i meget høj grad og tit står familien magtesløse og ved ikke, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn.
Skoleværgring kommer oftest til udtryk efter en længere periode med mistrivsel og kan skyldes forskellige omstændigheder, eksempelvis:
- Angst
- Socialkognitive vanskeligheder fx ASF og ADHD
- Stress, måske udløst af ydre begivenheder som skilsmisse, sygdom i familien o.l.e
Samtidig fortæller mange skoler, at de mangler både ressourcer og den nødvendige viden til at kunne løfte inklusionsopgaven. Lærere og skolepædagoger giver udtryk for at være presset i dagligdagen, – eksempelvis af mange elever i klasserne, højt støjniveau, samt flere elever der har brug for ekstra omsorg eller mere fleksible rammer for at kunne trives i skolen og være en del af fællesskabet.
For et barn eller en ung i begyndende mistrivsel kan skolens rammer derfor være en opretholdende faktor og medvirkende til, at mistrivslen udvikler sig til skoleværgring (trods mange gode intentioner fra skolen og de fagprofessionelle)
I Curea tror vi på
I Curea tror vi på, at børn og unge mennesker som udgangspunkt gør deres allerbedste. Vi tror også på, at ønsket om at være en del af fællesskabet ligger dybt i mennesket. Når børn og unge har skoleværgring, er det derfor ikke et udtryk for, at de ikke VIL i skole, men nærmere et udtryk for, at de ikke KAN. Vores fornemmeste opgave er derfor at være nysgerrige og undersøgende hele vejen rundt, – hos det enkelte barn og familien. Samtidig gør vi også vores yderste for at etablere et konstruktivt samarbejde med skolen og barnets lærere/pædagoger.
Dette så alle er klædt på til at kunne støtte og hjælpe barnet, idet vi anset et godt og konstruktivt samarbejde mellem alle aktører som helt afgørende for at hjælpe barnet eller den unge tilbage til klassefællesskabet og dagligdagen i skolen.
Unge
I centrum står barnet med skolevægring. Vi er nysgerrige på barnets perspektiv, – hvilke oplevelser har barnet og hvad kan ligge til grund for skolevægringen. Vi har fokus på den anerkendende og tryghedsskabende relation, så barnet føler sig mødt og vi herigennem har mulighed for at lære barnet godt at kende. Vi kan være nysgerrig på, hvilke ressourcer har barnet, hvad motiverer? hvilke narrativer er i spil, hvilke strategier og kan der arbejdes
med disse? Hvordan opleves det sociale og dynamikken i klassefællesskabet og er der betydningsfulde voksne eller gode relationer i kammeratgruppen, der kan trækkes på?
Vi er meget opmærksomme på, at afstemme vores kommunikation og tilgang til det enkelte barn/ung. Både i forhold til aldersgruppe men også i forhold til eventuelle diagnoser. Her trækker vi på vores store viden om f.eks. ASF og ADHD (samt komorbiditet som fx angst).
Familien
Forældrene er dem, der kender barnet bedst og deres viden er værdifuld i processen. Vi er nysgerrige på, hvordan familien bedst kan støtte barnet/den unge mod en tilbagevenden til skolen. Måske kan der justeres i forhold til nogle rutiner, måske er der brug for en højere grad af struktur e.a.
Skolen
Så tidligt som muligt i forløbet, vil vi indgå i dialog med barnets skole. Hvordan har skolen og især klassens team oplevet forløbet og hvilken viden om barnet kan de bringe i spil. Om nødvendigt, – kan der justeres i rammer, tilgange og pædagogisk praksis? Ofte vil der være brug for en langsom tilbagevenden til skolen igen, – hvordan sikres det, at alle trækker i samme retning?
I Curea har vi flere medarbejdere tilknyttet med stor erfaring fra skoleverden, herunder inklusionsvejledere med flere års erfaring i vejledning/supervision samt viden omkring inkluderende læringsmiljøer og trivselsfremmende indsatser.