LAB § 31b: Mentorstøtte
Curea tilbyder mentorstøtte jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Paragraf 31b.
Indsatser vedrørende mentorstøtte, har til formål at støtte individet til opnåelse og fastholdelse i beskæftigelse eller uddannelse. Ydelsen foregår ofte over 6 måneder, men med mulighed for forlængelse ved behov.
Hvorfor vælge Curea som mentorstøtte?
I Curea har vi bred og mangeårig erfaring med mentorstøtte, både i aldersspænd samt i uddannelses- og beskæftigelsesforløb.
Vores personaler er specialister i både at yde mentorstøtte til den unge der skal finde vejen i uddannelseslivet, samt til individet der skal gennemgå et afklarings- og ressourceforløb efter mange år væk fra arbejdsmarkedet.
Timetallet varierer fra indsats til indsats, og fastsættes ud fra individets behov i samarbejde med myndighed.
Curea har stor erfaring med mentorstøtte i forløb hvor myndigheden skal have afklaret hvilke ressourcer der er til rådighed, kontakt etablering, opstart og fastholdelse i beskæftigelsen, samt afklaring af eventuelt videre forløb.
Mentorstøtten etableres ud fra individets egne ønsker og behov, og udøves med fokus på handleplansmål. Curea har et bredt og stærk netværk af forskellige erhvervsdrivende samarbejdspartnere vi anvender i forbindelse med praktikforløb – vores samarbejdsfelt er bredt, så vi er sikret at kunne matche praktikplads med individets potentiale og interesser. Cureas samarbejdspartnere har alle stor forståelse for de udfordringer individet kan opleve, og ser individet som en ressource for deres arbejdsplads. Mange af vores mentor støtte indsatser ender med faste og længerevarende ansættelser.
I Curea tror vi på, at alle mennesker besidder et udviklingspotentiale, og at det er vores opgave at understøtte dette.