Autisme, ADHD, Angst m.m.

Autisme, ADHD, Angst m.m.

Målgruppen af de børn og unge som Curea arbejder med, har ofte en eller flere diagnoser inden for områderne: Autismespektrumforstyrrelser, ADHD og/eller kravafvisende adfærd. På samme vis besidder de ofte flere og overlappende komorbiditeter herunder adfærds- og tilpasningsproblematikker, social isolation samt mistrivsel. Vores medarbejdere i Curea besidder derfor også forskellige fagkvalificerede baggrunde, herunder: Akademisk uddannede medarbejdere med socialpædagogiske baggrunde, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter samt familiebehandlere og speciallærere.

Alle vores medarbejdere har bred erfaring i arbejdet omkring ovenstående diagnoser og vi vil i samarbejde med familien og myndigheden, tilbyde en indsats der tager udgangspunkt i familiens helhedssituation samt deres vurderinger og behov for støtte.

Vi varetager hver enkelt sag med et omsorgsfuldt og roligt hensyn til barnets/den unges diagnose med henblik på samvær der virker og giver mening. Vi anvender altid det enkelte barns interesser som en forudsætning for et fælles tredje, hvor opbygning af en professionel relation vil finde sted, gennem et trygt og roligt socialt samspil.

Curea tilbyder både enkeltstående og helhedsorienterede ydelser til børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Det er derfor muligt både at købe en enkeltstående ydelse som f.eks. aflastning, støtteforanstaltning til skolevægring eller familiebehandling. Det er også muligt at kombinere vores ydelser sådan, at der arbejdes helhedsorienteret omkring det enkelte barn, institutionen samt familien.

Vi arbejder i det tidsrum der passer barnet og familien bedst og der indgår altid mulighed for kontakt til støttekontaktpersonen i sagen, 24 timer i døgnet.

Lad os hjælpe dig

Kontakt os i dag på telefon (+45) 71 90 57 54 eller email kontakt@curea.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.